NHL idømmer Frans Nielsen en bøde for tackling
Det kommer til at koste ishockeyspilleren Frans Nielsen en bøde på 5000 dollar, cirka 27.600 kroner, at han forløb sig i kampen mod Phoenix Coyotes i NHL-ligaen.
Den danske spiller fra New York Islanders leverede i tredje periode af tirsdagens kamp en såkaldt slashing, et slag med staven, på Phoenix-spilleren Martin Hanzal.
Det har NHL-ligaen altså valgt at straffe med en bøde.
Episoden udløste i øvrigt en større kontrovers mellem Frans Nielsen og landsmanden Mikkel Bødker fra Phoenix.
Begge blev efterfølgende sendt i straffeboksen til afkøling.
Islanders, der også har Peter Regin i truppen, vandt kampen 6-1.
Frans Nielsen stod for tre assists i kampen, hvor også Mikkel Bødker havde en enkelt assist for Phoenix.
Peter Regin scorede kampens første mål og lavede senere en assist.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker