NHL: Nikolaj Ehlers scorer forgæves i ungdomsmålshow
Det blev ikke til sejr til Winnipeg Jets trods danskerscoring og føring på 2-0 efter bare fem minutters spil.
Det begyndte så godt, men endte så skidt for Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets i udekampen mod Buffalo Sabres i NHL lørdag aften dansk tid.
Trods et åbningsmål af Ehlers og en 2-0-føring til Winnipeg efter fem minutter endte holdet med at tabe 2-3 i et regulært ungdomsmålshow.
Målscoreren til 2-0, Andrew Copp, var således den ældste målscorer i kampen med sine blot 21 år.
Godt et halvt minut inden havde 20-årige Nikolaj Ehlers med en fræk afslutning efter at være trukket ind fra højre side åbnet scoringen. Men Buffalos unge hær ville ikke stå tilbage.
20-årige Hudson Fasching reducerede til 1-2 i første periode, og i tredje periode fulgte jævnaldrende Sam Reinhart trop med udligningen, mens 19-årige Jack Eichel gjorde sig selv til matchvinder små tre minutter senere.
Ingen af holdene kan nå slutspillet i år, men måltavlen sender om ikke andet et signal om, at begge mandskaber har yngre kræfter, der kan finde vej til netmaskerne.
Nikolaj Ehlers var iført fuldt visir for at beskytte det øje, han beskadigede i en kamp tidligere på måneden.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker