NHL-spiller får lang karantæne for at bide modstander
Brendan Lemieux skal afsone karantæne for at bide modstander. (Arkivfoto) Foto: Harry How/Ritzau Scanpix
Harry How/Ritzau Scanpix
Brendan Lemieux skal afsone fem karantænedage og mister en kvart million kroner på at bide modstander i NHL.
Los Angeles Kings-spilleren Brendan Lemieux kommer ikke på isen lige med det samme i NHL-ligaen.
Lemieux er nemlig blevet idømt en karantæne på fem spilledage for at have bidt modstanderen Brady Tkachuk i kampen mod Ottawa Senators.
Lemieux får heller ikke løn i denne periode og bliver ad den vej straffet med et løntab svarende til omkring 250.000 kroner.
Optrinet mellem de to spillere skete i en kamp søndag. Her opstod tumult mellem en del spillere, og særligt Brendan Lemieux og Brady Tkachuk røg i totterne på hinanden.
De to spillere rullede rundt i en slåskamp på isen, så dommerne måtte kaste sig over dem i forsøget på at skille dem ad.
Det var altså her, at Lemieux bed Tkachuk, der på vej i straffeboksen fremviste sin blødende hånd.
- Ikke engang børn gør sådan noget. Måske babyer. Jeg ved ikke, hvad han tænkte på. Han var fuldstændig gal. En skidt fyr, sikke en joke, sagde Tkachuk om Lemieux efterfølgende.
Los Angeles Kings vandt kampen med 4-2.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet