NHL-spiller stopper i Aalborg og vender hjem
NHL-spilleren Colin Greening har været en kæmpe succes i Aalborg Pirates, men nu er det slut.
Greening har valgt at rejse hjem til sin klub Ottawa Senators, da der er udsigt til, at klubberne i NHL og spillerne i den nordamerikanske ishockeyliga måske snart bliver enige om at starte sæsonen.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, men vi har hele tiden vidst, at der var en risiko for at skulle sige farvel til Colin.
Men det har været en kanonsucces at hente ham, og han har været outstanding både på isen og udenfor. Så vi ønsker ham alt mulig held og lykke med karrieren fremover, siger Aalborg-direktør Frederik Åkesson i en pressemeddelelse.
Colin Greening har også nydt at spille i den danske AL-Bank Liga, hvor han nåede 17 kampe og bidrog med masser af scoringer.
- Jeg vil gerne takke alle i Aalborg for at have taget så godt imod mig. Publikum har været fantastisk, og mine holdkammerater har gjort alt for at få mig til at føle mig godt tilpas.
- Det vil jeg gerne takke for, og selv om jeg kun har været kort tid i Aalborg, er det noget, jeg aldrig vil glemme, siger Colin Greening.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde