NHL-spiller udelukket i 41 kampe for grov tackling
Raffi Torres går glip af halvdelen af kampene i grundspillet efter tackling på Frederik Andersens holdkammerat
Ishockey-spilleren Raffi Torres fra San Jose Sharks skal være glad for, at sæsonen i den nordamerikanske NHL-liga er lang og har over 80 kampe alene i grundspillet.
Den canadiske forward er nemlig blevet idømt karantæne i hele 41 kampe for en grov skuldertackling på svenskeren Jakob Silfverberg fra Anaheim Ducks i en træningskamp forud for sæsonstarten.
Det skriver nhl.com mandag.
Silfverberg, der er holdkammerat med danske Frederik Andersen, blev ikke skadet i tacklingen, men udgik af kampen for en sikkerheds skyld.
Raffi Torres er kendt som lidt af en hård nyser på ishockeybanen.
I ni tidligere tilfælde er han blevet advaret, fået karantæne eller idømt bøder for sin spillestil. I fem af tilfældene på grund af slag eller tackling mod en modstanders hoved.
San Jose åbner NHL-sæsonen onsdag med en kamp mod Los Angeles Kings. Der er 82 kampe i NHL's grundspil.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde