NHL-træner bliver ramt af puck og får otte sting
- Jeg tror, det kommer til at gøre ondt i morgen, sagde Bill Peters ifølge AP efter kampen, hvor han blev ramt af pucken i hovedet. Foto: Sergei Belski/Ritzau Scanpix
Sergei Belski/Ritzau Scanpix
Calgary Flames-træneren Bill Peters forlod kampen i ti minutter, efter han blev ramt i hovedet af pucken.
Calgary Flames-træneren Bill Peters måtte natten til mandag dansk tid lide en del, selv om Flames hentede en 6-1-sejr over Arizona Coyotes i den amerikanske ishockeyliga NHL.
Midt i anden periode blev træneren nemlig ramt i hovedet af pucken og fik hjælp til at komme ud i omklædningsrummet. Ti minutter efter vendte han tilbage.
Efterfølgende blev han syet med otte sting over venstre kæbe.
- Jeg tror, det kommer til at gøre ondt i morgen, sagde Peters ifølge AP efter kampen.
- Der er ikke meget plads (i boksen, red.), og man er nødt til at være opmærksom. De gjorde et godt stykke arbejde med at få lappet mig sammen. Forhåbentlig er det sidste gang, det sker, men jeg tvivler, sagde Peters ifølge AP.
Amerikaneren Noah Hanifin scorede to mål for Flames i 6-1-sejren. Dermed har holdet hentet fire sejre i de seneste fem kampe. Efter 24 kampe har Flames 29 point.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker