NHL udskyder anbefaling om selvkarantæne til 30. april
Danske Oliver Bjorkstrand spiller til daglig for Columbus Blue Jackets. (Arkivfoto). Foto: Russell Labounty/Ritzau Scanpix
Russell Labounty/Ritzau Scanpix
NHL har stået stille siden 12. marts grundet coronavirusudbruddet. Der resterer 189 grundspilskampe i sæsonen.
NHL har udskudt sin anbefaling om selvkarantæne for spillere og personale til 30. april.
Det oplyser den nordamerikanske ishockeyliga på sin hjemmeside tirsdag.
NHL skriver, at beslutningen er taget på baggrund af samtaler med ligaens sundhedseksperter og repræsentanter fra spillerforeningen.
Den oprindelige slutdato for selvkarantænen var 15. april.
NHL, hvor flere danskere spiller, har stået stille siden 12. marts grundet coronavirusudbruddet. Der resterer 189 kampe i grundspillet i sæsonen.
Det er tredje gang, at ligaen udskyder datoen. NHL er i gang med at undersøge forskellige muligheder for at nå at afvikle sæsonen, inden den næste begynder.
Holdene i ligaen er blevet bedt om at undersøge muligheden for at spille kampe på deres stadioner i august. Det skriver det amerikanske sportsmedie ESPN.
Derudover undersøger NHL muligheden for at afvikle en stor playoffturnering i stedet på neutral grund.
NHL-kommissær Bill Daly sagde fredag til ESPN, at ligaen er i færd med at kigge på, hvor sent på året den næste sæson kan begynde, og hvor længe holdene har brug for at blive klar mellem to sæsoner.
Den indeværende sæson begyndte 2. oktober sidste år.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde