9 af de 16 pladser i ottendedelsfinalerne i Champions League er blevet fordelt.
Tirsdag blev Chelsea, Dortmund, Paris Saint-Germain og Benfica sikre på at avancere fra gruppespillet.
Her kan du få overblikket over, hvem der er gået videre, samt hvem der ligger til at avancere.
* Gruppe A: Napoli er videre. Liverpool ligger på andenpladsen med ni point og skal blot bruge et enkelt mere i de sidste to kampe for at gå videre.
* Gruppe B: Club Brugge er videre. FC Porto ligger på andenpladsen med seks point. Atlético Madrid har fire point på tredjepladsen.
* Gruppe C: Bayern München er videre. Inter ligger på andenpladsen med syv point, hvilket er tre mere end Barcelonas total på tredjepladsen.
* Gruppe D: Ingen hold er endnu sikre på at gå videre. Gruppen er stort set helt åben. Tottenham fører med syv point. Marseille og Sporting har seks point, mens Eintracht Frankfurt har fire point.
* Gruppe E: Chelsea er videre. AC Milan er nummer to med syv point, men bliver åndet i nakken af Red Bull Salzburg, der har ét point færre end italienerne. Dinamo Zagreb ligger nederst med fire point og kan i bedste fald maksimalt ende som treer.
* Gruppe F: Real Madrid er videre. RB Leipzig er nummer to med ni point, mens Shakhtar Donetsk har seks point på tredjepladsen. De to hold mødes i sidste runde. Hvis Shakhtar vinder, går ukrainerne videre.
* Gruppe G: Manchester City og Dortmund er videre. Sevilla er sikker på at ende som treer, mens FC København ikke kan undgå at slutte nederst. Dermed er der altså ikke noget på spil i gruppen i sidste runde, da City ikke kan blive overhalet af Dortmund i toppen.
* Gruppe H: Paris Saint-Germain og Benfica er videre. Juventus og Maccabi Haifa har begge tre point og skal forsøge at ende på tredjepladsen, der giver adgang til Europa League. Hvis de slutter à point, vil holdenes samlede målscore afgøre, hvem der ender øverst, da de står lige i den indbyrdes statistik
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker