Nibali vil have hjælp til at splitte Sky ad
Foto: Bogdan Cristel /Scanpix
Bogdan Cristel /Scanpix
Selv om Bradley Wiggins i sin gule førertrøje har et solidt forspring ned til sine nærmeste forfølgere i Tour de France-klassementet, skal han ikke vide sig for sikker.
For konkurrenterne har ikke opgivet troen på at kunne ryste briten og hans Sky-mandskab, der har set uhyggeligt stærkt ud indtil videre.
Vincenzo Nibali fra Liquigas, der ligger nemmere fire i løbet, mener at et samarbejde mellem flere hold er nøglen til at knække den førende Wiggins.
- Vi er nødt til at finde allierede og forstå, hvem der kan vinde på sådan en manøvre, hvad enten de er ude efter en etapesejr eller et avancement i klassementet, siger italieneren ifølge cyclingnews.com.
Italieneren, der vandt Vuelta a España i 2010, tror ikke, at Wiggins er umulig at besejre, men det kræver, at de stærke hjælperyttere bliver taget ud af spillet, blandt andre den stærkt kørende Christopher Froome.
- Vi er nødt til at tro på det og prøve at adskille Wiggins og Froome fra holdkammeraterne og angribe dem én efter én. Vi skal bruge vores hovedet og vores ben, siger Nibali til AFP.
Han er inden onsdagens etape 2,23 minutter efter Wiggins.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker