Nicki Bille har sommerfugle i maven efter udtagelse
Nicki Bille havde ikke forventet, at han tirsdag skulle svare på spørgsmål om det danske fodboldlandshold.
Den danske Rosenborg-angriber blev imidlertid udtaget til testkampen i Polen i næste uge af landstræner Morten Olsen.
- Det vidste jeg ikke. Det kommer som en stor overraskelse for mig. Min lillesøster har lige ringet inden dig, og så fik jeg et opkald til, så jeg tænkte, det måske godt kunne være noget, da jeg godt vidste, at der var udtagelse i dag, siger Nicki Bille til DR Sportens hjemmeside.
- Jeg får helt sommerfugle i maven. Jeg er sgu helt rørt lige nu, det må jeg indrømme. Det er noget, jeg har stræbt efter i mange år, siger han.
Nicki Bille kan få debut for A-landsholdet i kampen mod polakkerne, der fungerer som test før efterårets meget vigtige kampe i VM-kvalifikationen.
Angriberen har scoret syv ligamål i Tippeligaen i denne sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned