Hjemmeholdets indskiftede angriber Nicki Bille Nielsen var med til at sætte liv i Superligakampen mellem FC Nordsjælland og AaB, men hverken han eller resten af FC Nordsjælland-mandskabet havde mål i støvlerne.
Derfor blev det til et 0-0-resultat i søndagens kamp i Farum Park.
- Vi manglede effektiviteten i dag. Vi skabte de chancer, der skulle til for at score, men vi skulle have puttet en ind. Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds, når vi ikke vinder, siger Nicki Bille Nielsen til DR Sporten.
AaB-mandskabet var modsat FC Nordsjælland langt fra at skubbe bolden ind over stregen, så derfor var den målløse affære en okay løsning for det nordjyske Superligamandskab.
- Vi spillede ikke nogen prangende kamp, men jeg er tilfreds med, vi holdt nullet. Vi er inde i en hård periode i øjeblikket. Det er ærgerligt, vi ikke fik scoret, men vi har ikke mange chancer, siger AaB's Rasmus Würtz.
AaB-mandskabet forbliver med kampens resultat under nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde