Nicki Bille-scoring var ikke nok for Lech Poznan
Lech Poznan måtte nøjes med 2-2 mod Piast Gliwice trods scoring til 2-0-føring af den danske angriber.
Den danske angriber Nicki Bille scorede sit tredje sæsonmål for sin polske klub Lech Poznan tirsdag aften.
Syv minutter før pausen øgede danskeren til 2-0 for Lech Poznan, der hjemme tog imod Piast Gliwice i slutspillet i polsk fodbold.
Trods føringen lykkedes det ikke hjemmeholdet at tage sejren, da gæsterne kom tilbage efter pausen, og med to scoringer udlignede til slutresultatet 2-2.
Nicki Bille skiftede fra Esbjerg i Alka Superligaen til Lech Poznan i januar, og han scorede efterfølgende sit første sæsonmål for klubben i sin debut.
I Polen spilles der i øjeblikket slutspil, hvor Lech Poznan er placeret på femtepladsen, mens Piast Gliwice indtager andenpladsen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker