FC Nordsjælland levnes ikke mange chancer i tredje kvalifikationsrunde af Europa League, hvor modstanderen hedder Sporting Lissabon.
Men angriberen Nicki Bille lader sig ikke gå på af portugisernes favoritværdighed.
- Det er ikke Real Madrid, vi møder. det er Sporting Lissabon. Og jeg er sådan set også ligeglad med, hvem vi møder, vi skal bare spille vores chance, siger han til Frederiksborg Amts Avis.
Han mener, at nøglen til at besejre aftenens modstander ligger i kontraspillet.
- Sporting minder lidt om os. Det er bedre boldspillere, selvfølgelig, men i stilen minder de om os. Det er et boldfast hold, der gerne vil styre kampen. Og så tror jeg, vi kan slå dem på nogle omstillinger, siger han til avisen.
Som en ekstra bonus kan Bille se frem til at skulle optræde for øjnene af flere udenlandske scouts, der har meldt deres ankomst i aften. FCN-angriberen har vakt interesse rundt omkring og ligner klubbens varmeste transferobjekt lige nu.
Sporting Lissabon stiller op med den tidligere landsholdsspiller Maniche i truppen, ligesom holdet også råder over tre spillere fra den portugisiske VM-trup, nemlig Liedson, Pedro Mendes og Miguel Veloso.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet