Nicki P. kunne undskylde eller skride
Det var ikke med sin egen gode vilje, at speedwaykøreren Nicki Pedersen for en uges tid siden i en pressemeddelelse beklagede sin opførsel under grand prixet i svenske Målilla den 8. september.
Den tredobbelte verdensmester fik af det internationale motorsportsunion (FIM) besked på, at hvis han ikke undskyldte for episoden, ville han få inddraget sin licens og dermed også sin billet til VM-serien.
Pedersen makkede ret, men mener ikke, at han har specielt meget at undskylde.
- Jeg ved da godt, at jeg kan gå amok, men det er jo ligesom min stil. Og jeg flipper kun ud, når jeg føler mig uretfærdigt behandlet. Jeg smider altså ikke med legetøjet uden grund, siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Fynboen blev i Målilla ekskluderet for sine vredesudbrud mod den polske dommer Wojciech Grodzki, der udelukkede danskeren efter et sammenstød med hjemmebanefavoritten Andreas Jonsson.
Nicki Pedersen svinede efterfølgende dommeren til i et tv-interview, fordi han mente, at han selv var uden skyld.
Det er ikke første gang, at han raser over Wojciech Grodzkis kendelser. Da han blev udelukket af polakken i Göteborg i 2009, truede han med boykot af det efterfølgende grand prix i Parken.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned