Nicki Pedersen: Det har været fedt i Parken
Det har været fedt at køre på Danmarks nationalstadion Parken, men alting har en ende.
Sådan siger den danske speedwaystjerne Nicki Pedersen, efter at det mandag blev meddelt, at lørdagens speedway-grandprix bliver det sidste i Parken.
- Jeg har heldigvis været med i snart 11 år, hvor vi har kørt derovre, og jeg har været med fra dag ét af. Det er jeg selvfølgelig taknemmelig for. Vi har fået trukket en masse tilskuer med derover, så det er selvfølgelig bittert, siger Nicki Pedersen.
- Det har været fedt at få det sjællandske publikum ind og se, at der er speedway i Parken, siger han og mindes det første ræs i Parken tilbage i 2003.
- Jeg husker tydeligt dengang, når man satte sig ind i en taxa og sagde, at man skulle køre speedway i Parken, så svarede de: "Køre speedway? Det er sgu da noget, I gør ovre på hedemarkerne i Jylland".
- Men sådan siger de bestemt ikke mere. Der er masser af mennesker, som synes, det er fedt, fortæller han.
Nicki Pedersen ligger på en delt tredjeplads i årets VM-felt. Han har haft flere motorproblemer i de tidligere grandprixer i år, men han håber, at motorfejlen er fundet, så han kan stikke fra resten af VM-feltet.
- Jeg går hele tiden og håber, at heldet vender for mig, og det kunne være dejligt, hvis det gjorde det inde i Parken.
- Mit held skal vende nu, for ellers når Tai Woffinden at stikke af, og så bliver det op ad bakke, siger den tidligere tredobbelte verdensmester.
Der er tre andre danskere med i lørdagens speedway-grandprix. Niels-Kristian Iversen, Kenneth Bjerre og Peter Kildemand på et wildcard.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned