Nicki Pedersen kører grand prix trods skade
Nicki Pedersen stiller til start trods en skade, når det polske grand prix lørdag aften bliver afviklet i Gorzow.
Det meddeler den danske speedwaykører i en pressemeddelelse.
- Det har været nogle hårde uger med masser af behandling i Danmark kombineret med fysisk træning hjemme i England. Men det går nu rigtig meget fremad, siger Nicki Pedersen i en pressemeddelelse.
- Jeg har ikke fuld mobilitet i hånden endnu, men jeg har fået trænet og styrket nogle muskelgrupper i underarmen, så jeg er meget optimistisk i øjeblikket, og jeg glæder mig til lørdagens VM-løb, siger Nicki Pedersen.
Han er skadet efter at have brækket sit ene håndled, men kørte alligevel det seneste grand prix i Cardiff, hvor han nåede semifinalen.
Det skete dog ikke uden problemer, for danskeren styrtede undervejs og pådrog sig flere smerter.
Fredagens træning skal afgøre, om Nicki Pedersen skal køre løbet i Gorzow på smertestillende medicin, eller om han kører løbet uden brug af medicin.
Nicki Pedersen er nummer tre i VM-stillingen med 56 point.
VM-serien toppes af russeren Emil Sayfutdinov med 69 point, mens briten Tai Woffinden er nummer to med 61 point.
Grand prix'et i Gorzow er det sjette af sæsonens 12 af slagsen, og Nicki Pedersen har endnu sin første sejr til gode.
Danskeren er blevet nummer tre to gange.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet