Nicki Pedersen kører videre i polsk speedwayliga
Nicki Pedersen fortsætter i den polske liga i 2020. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Sportxpress/Ritzau Scanpix
For en uge siden var meldingen en anden, men nu fortsætter speedway-veteranen i polske GKM Grudziadz.
Speedwaystjernen Nicki Pedersen fortsætter alligevel i den polske speedwayliga i den kommende sæson.
Den 43-årige dansker valgte i sidste uge at droppe at køre i Polen, da arbejdsgiveren GKM Grudziądz bad ham om at gå 50 procent ned i løn som følge af coronakrisen.
Nu er parterne alligevel nået frem til en aftale.
- Det hele er landet et godt sted. Det bliver helt sikkert et hårdt 2020 for alle kørere og klubber, men lad os håbe vi alle kommer godt igennem coronaen og kan bevæge os fremad, skriver Nicki Pedersen på Instagram.
Også landsmanden Kenneth Bjerre har indgået en kontrakt for 2020-sæsonen med GKM Grudziadz
Nicki Pedersen fortalte i slutningen af marts, at han var blevet testet positiv for coronavirus, men at han var i bedring.
Ud over Grudziadz i den polske liga har danskeren kontrakt med klubber i Sverige, England og Danmark.
Pedersen har tre gange vundet grandprix-serien i speedway. Det var i 2003, 2007 og 2008.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker