Nicki Pedersen lufter muligheden for et stop i grand prix-serien, hvis det ikke lykkedes ham at slutte blandt de otte bedste i den igangværende sæson.
Med en placering uden for top-otte er den tidligere tredobbelte verdensmester i speedway afhængig af få et wildcard til næste års serie.
- Jeg er ikke så nervøs omkring et wildcard, men man skal jo aldrig sige aldrig.
- Heldigvis er det ikke mig, der skal afgøre det. Men jeg kan ikke se, hvem de ellers skulle give det til, siger Nicki Pedersen til Ekstra Bladet.
Fynboen vil dog ikke bare være med for at være med. Nicki Pedersen vil køre med om verdensmesterskabet.
- Et wildcard er jo det samme som et gavekort. Jeg ved jo, at jeg kan, og hvis jeg ikke kan følge med, så gider jeg ikke mere, fastslår Pedersen, der lige nu befinder sig uden for top-otte i VM-stillingen.
Nicki Pedersen har dermed sat sig selv under pres på et tidspunkt, hvor der mangler fire løb i sæsonen.
Lørdag aften køres Det Polske Grand Prix.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker