Den skade, som den danske speedwaykører Nicki Pedersen pådrog sig tidligere på måneden, er værre end først antaget. Undersøgelser viser således, at hans beskadiget skulder holder ham ude i op til seks uger.
På den måde kan Nicki Pedersen ikke deltage i finalen ved hold-VM, der køres i Vojens.
- Nu er det andet år i træk, jeg går glip af at repræsentere Danmark i VM-hold-finalen. Det er ekstra ærgerligt, når finalen køres i Vojens den 31. juli, udtaler han på sin hjemmeside.
Nicki Pedersen pådrog sig skaden, da han den 11. juli styrtede under et løb i den polske liga. De kommende dage skal han holde armen i ro, men fra den kommende weekend kan køreren begynde på et genoptræningsprogram.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet