Speedwaykøreren Nicki Pedersen er tvivlsom til torsdagens race off, hvor Danmark skal forsøge at kvalificere sig til finalen i hold-VM. Brandsår plager ham.
Fire store brandsår på bagsiden af højre ben risikerer at forhindre Nicki Pedersen i at deltage i torsdagens race off, hvor det danske speedwaylandshold skal forsøge at kvalificere sig til finalen i hold-VM.
- Det ser ikke godt ud, men som speedwaykører tror man jo altid, at man kommer tilbage, siger Nicki Pedersen til Ekstra Bladet.
Den danske individuelle verdensmester ved endnu ikke, om han skal opereres efter styrtet i lørdagens VM-semifinale i Vojens for det danske landshold. Her kolliderede Nicki Pedersen med en russisk kører og pådrog sig så slemme brandsår, at lægerne på Aabenraa Sygehus fortsat frygter, at han har pådraget sig tredjegradsforbrændinger.
- Lægerne er mest bekymrede for det midterste, der sidder ved knæhasen. Såret dér er helt sort og hårdt som læder. Det har sgu gjort ondt, siger Nicki Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker