Nicki Pedersen skadet i alvorligt styrt i Polen
Sæsonen kan være i fare for den danske speedwaykører Nicki Pedersen, der fredag aften slog sig slemt i et styrt i Ekstraliga Riders Championship i Polen.
Danskeren kolliderede med Rune Holta, faldt af cyklen og tog sig med det samme til den ene overarm eller skulder. De første meldinger lyder på, at det kunne være kravebenet, det er gået ud over.
Nicki Pedersen var i så store smerter, at han måtte have ilt, da han blev båret væk fra speedwaybanen på en båre.
Det kan ligne en skadespause til den danske veteran, og det vil i givet fald komme på et uheldigt tidspunkt, hvor grandprix-sæsonen er på vej ind i sin afgørende fase.
Nicki Pedersen ligger i øjeblikket nummer tre i kampen om VM inden næste grandprix i polske Gorzow lørdag den 30. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde