Nicki Pedersen styrter voldsomt i polsk speedway
Nicki Pedersen er netop vendt tilbage, men søndag aften styrtede han og måtte trække sig ud af polsk ligaopgør. Foto: Scanpix/Casper Christoffersen/arkiv
Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix
Den 41-årige danske speedwaykører styrtede i en polsk ligakamp, og Nicki Pedersen skal undersøges af læge.
Den danske speedwaykører Nicki Pedersen var søndag aften involveret i et voldsomt styrt.
Det skriver danskerens polske klub, Unia Tarnow, på Facebook.
Ifølge klubbens opdatering, så styrtede Nicki Pedersen i sit sidste heat, da Unia Tarnow kørte mod Gorzow i den polske liga.
- Nicki havde et voldsomt styrt i sit sidste heat, og han er ikke i stand til at deltage i omkørslen. Han skulle være okay, men vil blive undersøgt at en læge senere for at sikre, at alt er i orden, skriver klubben.
Her forklares det også, at danskeren efterfølgende klagede over smerter i skulder- og nakkeregionen.
Nicki Pedersen bekræfter på sin egen Facebook-profil, at han senere skal undersøges af en læge for at få klarhed over kroppens tilstand.
Nicki Pedersen kørte 9. april sit første speedwayløb, siden han for 11 måneder siden brækkede en nakkehvirvel under et løb i Holsted.
Efter episoden var Nicki Pedersen fortsatte karriere i speedway uvist længe.
Den tredobbelte verdensmester er eneste faste danske kører i VM-serien i år, efter at Nicki Pedersen fik et wildcard til at deltage.
Grandprixserien begynder 12. maj i Polen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde