Nicki Sørensen regner årets Tour de France for den bedste, han nogensinde har kørt. Etapesejren tæller naturligvis opad i den sammenhæng.
Trætheden og støvet fra et langt Tour de France kunne ses i ansigtet på Team Saxo Banks Nicki Sørensen efter ankomsten i Paris søndag aften. Men danskeren var tilfreds med holdets og sin egen indsats i løbet.
- Det har været min bedste Tour nogensinde, og jeg har været godt kørende. Det har været dødhamrende hårdt, men også sjovt, sagde Sørensen, der undervejs også snuppede sin første etapesejr i løbet nogensinde, da han satte alle konkurrenterne til vægs på 12. etape.
Han hæfter sig ved, at det også socialt har fungeret rigtigt godt på holdet i år.
- Vi har haft et fantastisk teamarbejde. Vi har haft en bedre gruppe, og måske også bedre kaptajner end sidste år, sagde Sørensen, der styrtede tidligt i sidste års Tour de France og dermed måtte slide sig til mål i Paris med mange smerter undervejs.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker