Den 24-årige Sunderland-angriber har af specialister fået at vide, at han kan komme slemt til skade med sit øje, hvis han underlader at bruge beskyttelsesmasken.
- Jeg er blevet bedt om at spille med den i yderligere et par uger og måske mere, siger Nicklas Bendtner til croniclelive.co.uk.
- For at være ærlig så havde jeg håbet, at jeg kunne undlade at spille med den så hurtigt som muligt.
I slutningen af januar brækkede han næsen og ødelagde sit kindben i en kamp i Premier League, og masken har til hensigt at beskytte knoglerne i ansigtet, mens de heler.
- Jeg har fået at vide, at jeg har et hul i kraniet lige bag mit øje, og hvis jeg får et slag i ansigtet uden at have masken på, så kan øjet falde ned i hullet.
- Hvis øjet bare falder en millimeter eller to, så kan jeg komme til at se dobbelt og vil ikke være i stand til at spille.
- Efter at de havde fortalt mig det, så sagde jeg: hvor er masken? forklarer Bendtner, der fik en støvleknop ind i øjet i kampen mod Swansea i januar.
- Det var forfærdeligt. Jeg var blind på det ene øje i flere timer. Jeg frygtede, at jeg ville blive blind og fik flere indsprøjtninger. Men forhåbentlig hører det hele fortiden til nu, siger danskeren.
Nicklas Bendtner er i denne sæson udlejet fra Arsenal til Sunderland, der lørdag spillede 1-1 mod Everton i FA Cuppen. Resultatet betyder, at de to klubber skal ud i en omkamp om en plads i semifinalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker