Nicklas Bendtner blev skånet en hel del, da det danske fodboldlandshold søndag fik lov at træne på det imponerende Soccer City Stadium med plads til knap 90.000 tilskuere.
Godt et døgn inden VM-opgøret mod Holland skulle banen prøves af. De store spørgsmål var, om Nicklas Bendtner og Simon Kjær trænede med, samt om Patrick Mtiliga var blevet helt klar, efter han har døjet med en stramning i baglåret.
Kun det første kvarter af træningen var åben for pressen, og her kunne man observere Nicklas Bendtner og Simon Kjær begynde træningen med en let gang lunten rundt om banen sammen med landsholdets fysiske træner Jens Bangsbo. Det har de gjort hele ugen, og den eneste forskel var, at anfører Jon Dahl Tomasson også luntede med.
Mens Kjær og Tomasson tog del i den fælles opvarmning med det samme, kom Bendtner først luskende lidt efter. Bendtner har været plaget af en lyskeskade. Og ved de høje spark til hagen var det tydeligt at se, at Bendtner holdt lidt igen.
Simon Kjær så ud til at kunne give den lidt mere gas end Bendtner og ligner en mand i startopstillingen mod Holland.
Patrick Mtiliga deltog også i den fælles træning og var umiddelbart ikke hæmmet af den lårskade, han var ramt af tidligere på ugen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde