Ambitionerne fejler ikke noget hos Arsenals angriber Nicklas Bendtner. Den danske landsholdsspiller går efter at vinde både det engelske mesterskab og Champions League.
- Jeg har aldrig vundet et trofæ, så jeg vil være jublende lykkelig, hvis jeg er med til at vinde ét for første gang, men vi går efter begge, og vi har, som jeg ser det, gode chancer for at komme til tops både i England og i Europa, siger Nicklas Bendtner til Politiken.
Men først venter tirsdagens returopgør i kvartfinalen på Camp Nou ude mod Barcelona, som bliver den første store sten på vejen mod eventuel succes i Champions League. Første opgør endte 2-2.
- Hvis vi kan være lige så tætte på Barcelona-spillerne, spille lige så godt og modigt og presse dem højt oppe som i det meste af anden halvleg i den første kamp, kan vi slå dem.
- Jeg glæder mig helt vildt. Det er en kæmpekamp mod mit favorithold på et stadion, hvor jeg aldrig har spillet før. Barcelona har altid været den klub, jeg har set op til, fordi Barcelona spiller så fantastisk fodbold, siger danskeren.
Nicklas Bendtner håber også, at Arsenal kan overhale Chelsea og Manchester United i Premier League og vinde det engelske mesterskab. Arsenal er tre point efter topholdet Chelsea.
- Alle tre tophold har svære kampe tilbage. Men om tre runder i Premier League kan alle se, hvem der er mesterskabsfavorit nummer ét, siger danskeren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned