Nicklas Bendtner: Jeg var syg og morgensur
Foto: Bo Amstrup /Scanpix
Bo Amstrup /Scanpix
Det var en særdeles gnaven Nicklas Bendtner, som stillede op til interview onsdag.
Han gad ikke at svare på spørgsmål om Arsenal og sin fremtid i klubben, men det var fordi, han var træt og sløj.
Det forklarede angriberen torsdag ved det afsluttende pressemøde i Silkeborg før fredagens venskabskamp mod Norge i Herning.
- Jeg har været syg og var lidt morgensur i går. Jeg synes, jeg havde sagt, at jeg ikke ønskede at kommentere på spørgsmål omkring Arsenal.
- Og da jeg så blev stillet det tredje spørgsmål, tror jeg, min morgensurhed kammede lidt over. Men selvfølgelig har jeg det ikke på den måde. Men det sker af og til, at man lige får meldt noget ud.
- Men jeg stiller selvfølgelig gerne op og svarer på pressens spørgsmål, når jeg er sammen med landsholdet, siger Nicklas Bendtner ifølge Ekstra Bladet.
Den danske landsholdsspiller fortæller dagen derpå, at han gerne vil skifte klub til vinter, fordi han ikke får særlig meget spilletid i Arsenal.
- Jeg vil væk fra Arsenal. Om det bliver til vinter, må vi vente at se. Jeg vægter de sportslige udfordringer højest. Økonomien betyder i den forbindelse mindre for mig.
- Jeg har spillet fodbold, siden jeg var fire år, og dengang var det af kærlighed til sporten. Det er også af kærlighed, jeg spiller i dag, siger Nicklas Bendtner.
I den seneste landskamp, Nicklas Bendtner spillede, scorede han to mål. Det skete i VM-kvalifikationskampen mod Italien i Parken i oktober. Kampen endte 2-2.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde