Nicklas Bendtner kommer alligevel med mod Serbien Foto: POLFOTO/Jens DreslingPOLFOTO/Jens Dresling
Landstræneren har udtaget Bendtner som en af de sidste seks spillere til landsholdstruppen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Nicklas Bendtner kommer alligevel med, når det danske fodboldlandshold på fredag møder Serbien i EM-kvalifikationen og fire dage senere skal op imod Rumænien i en testkamp.
Landstræner Morten Olsen har lørdag eftermiddag udtaget de sidste seks spillere til truppen, og her er Wolfsburg-angriberen i blandt.
Bendtner var ellers vraget i første omgang, efter at det på det seneste har været småt med spilletid i den tyske klub.
Torsdag aften gjorde angriberen dog comeback for Wolfsburg i Europa League og kvitterede med sine første to scoringer for klubben, da Krasnodar blev slået 5-1.
Det har åbenbart været nok til at overbevise Olsen om, at hans førsteangriber er i form til landsholdet, hvor han - ifølge landstræneren - ikke længere er selvskrevet, når han ikke får mere spilletid på klubniveau.
Annonce
Landstræner Olsen kan samtidig glæde sig over, at højrebacken Lars Jacobsen er blevet klarmeldt efter at have siddet ude i de seneste uger i den franske klub Guingamp.
Dermed snupper Jacobsen pladsen i truppen for næsen af Daniel Wass, der stod klar, hvis den 35-årige forsvarer måtte melde forfald.
Der er to helt nye navne med blandt de seks, Olsen har udtaget: Guingamp-målmanden Jonas Lössl, der senest reddede et straffespark i Europa League, er blevet belønnet med en landsholdsplads, og også AaB's kantspiller Nicolaj Thomsen kan få debut på A-landsholdet.
De to sidste pladser går til gamle kendinge fra Superligaen. AaB's anfører Rasmus Würtz skal skabe konkurrence til William Kvist på den defensive midtbane, mens FC Midtjyllands Morten "Duncan" Rasmussen kan forsøge at tilspille sig en plads i angrebet.
Nicklas Bendtner kommer alligevel med mod Serbien Foto: POLFOTO/Jens DreslingPOLFOTO/Jens Dresling
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned