Nicklas Bendtner lukker helt i om Arsenal
Nicklas Bendtner er overraskende kommet tilbage i varmen i Arsenal, selvom han længe har forsøgt at komme væk.
Angriberen er i øjeblikket reserve i Premier League-klubben - det er fremskridt - og han har kontrakt med Arsenal frem til sommeren 2014.
Om han fortsat vil væk fra Arsenal, eller om der måske kan komme en kontraktforlængelse på tale, vil Bendtner ikke kommentere på i forbindelse med den nuværende landsholdssamling i Helsingør.
- Jeg skal kun snakke om landsholdet. Jeg taler kun om landsholdet. Det andet behøver jeg ikke tale om her. Landsholdet er det eneste, jeg skal svare på, siger den 25-årige angriber.
Landsholdet forbereder sig i disse dage til VM-kvalifikationskampene mod Italien og Malta. Bendtner har senest spillet for Danmark i november sidste år.
I marts fik han af landstræner Morten Olsen seks måneders tænkepause på grund af en spritdom.
Bendtner har været involveret i to kampe for Arsenal i denne sæson. Han har fået 120 minutter i en Liga Cup-kamp, og i weekenden blev det til seks minutter i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker