Nicklas Bendtner blev Arsenals store helt med både et scoringsgivende spark og et tilkæmpet straffespark, da London-klubben besejrede Huddersfield Town 2-1 i fjerde runde af FA Cup'en.
Den danske landsholdsspiller spillede hele kampen for Arsenal, og allerede efter 20 minutter så det ud til, at danskeren bragte hjemmeholdet foran 1-0.
Men det gjorde han ikke. For selvom danskeren sparkede, og selvom bolden gik i mål, måtte Huddersfield-spilleren Peter Clarke løbe med den tvivlsomme ære som selvmålsskytte.
Det besluttede det engelske fodboldforbund FA efter kampen.
Det skulle vise sig at blive en svær opgave for Arsenal, da Huddersfield Town, der til daglig spiller i League One, kæmpede stærkt.
Det blev ikke nemmere for hjemmeholdet, da Sébastien Squillaci blev udvist efter 42 minutter.
Huddersfield nåede også på 1-1 i midten af anden halvleg, og på det tidspunkt kunne kampen gå begge veje, men med fem minutter igen fik den danske landsholdsspiller Nicklas Bendtner et straffespark, som Cesc Fabregas udnyttede til Arsenal-føring.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde