Nicklas Bendtner starter inde mod Brøndby
Nicklas Bendtner har fået tre indhop i Superligaen og en startplads i pokalturneringen før søndagens derby i Brøndby. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
FCK-manager Ståle Solbakken har valgt Nicklas Bendtner til startopstillingen i søndagens derby mod Brøndby.
Den hjemvendte angriber Nicklas Bendtner får søndag sin første startplads for FC København i Superligaen i derbyet mod Brøndby.
31-årige Bendtner har siden skiftet fra Rosenborg fået tre indhop i den bedste danske fodboldrække, mens det er blevet til en startplads i pokalturneringen mod Hillerød.
To gange har han desuden varmet bænken i FC Københavns kampe i Europa League.
Men søndag er han blandt Ståle Solbakkens 11 udvalgte, som skal forsøge at skaffe FCK den femte derbysejr på stribe.
Den tidligere landsholdsspiller danner angrebsduo med Michael Santos. I modsætning til torsdagens opgør ude mod Malmö FF er der også blevet plads til højrebacken Karlo Bartolec.
Solbakken stiller med følgende spillere:
Karl-Johan Johnsson - Karlo Bartolec, Victor Nelsson, Andreas Bjelland, Pierre Bengtsson - Rasmus Falk, Carlos Zeca, Jens Stage, Viktor Fischer - Michael Santos, Nicklas Bendtner.
Brøndby-træner Niels Frederiksen har sat højrebacken Johan Larsson på bænken og erstattet ham med Hjörtur Hermannsson, der oftest optræder i midterforsvaret.
Frederiksen må se bort fra Lasse Vigen Christensen, der er ude med en skade.
Brøndby stiller med følgende 11 spillere:
Marvin Schwäbe - Hjörtur Hermannsson, Sigurd Rosted, Andreas Maxsø, Anthony Jung - Kevin Mensah, Josip Radosevic, Dominik Kaiser, Hany Mukhtar - Simon Hedlund, Kamil Wilczek.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet