Nicklas Pedersen får chancen i front, når fodboldlandsholdet onsdag klokken 20.30 skal forsøge at rejse sig efter et skuffende VM i Sydafrika, hvor Danmark ikke kom videre fra gruppespillet.
Angriberen fra hollandske Groningen er ikke ene om at få debut på A-landsholdet, da der også er blevet plads til Brøndbys midtbanespiller Mike Jensen i startopstillingen.
Bagved sig får Nicklas Pedersen hjælp fra 18-årige Christian Eriksen, der skal fodre angrebet med gode afleveringer, mens Thomas Enevoldsen og 100-kamps-jubilar Dennis Rommedahl indtager kanterne.
I forsvaret er Daniel Agger fra Liverpool gjort til anfører, efter at den hidtidige kaptajn, Jon Dahl Tomasson, har annonceret sit stop på landsholdet.
Den danske startopstilling ser ud som følger:
Thomas Sørensen - Lars Jacobsen, Simon Kjær, Daniel Agger (anfører), Simon Busk Poulsen - Mike Jensen, Christian Eriksen, William Kvist - Dennis Rommedahl, Nicklas Pedersen, Thomas Enevoldsen
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker