Nicolai Brøchner sikrer Riwal sæsonens første sejr
Det danske cykelhold Riwal hentede sæsonens første sejr, da Nicolai Brøchner vandt i Normandiet Rundt.
Der var glæde hos det danske cykelhold Riwal, da sæsonens første sejr blev en realitet mandag.
Her blev Normandiet Rundt skudt i gang, og etapen blev vundet af Riwals Nicolai Brøchner, der sejrede i en spurt på den 157,5 kilometer lange etape.
Riwal kører i denne sæson med status af prokontinentalhold efter avancementet til cykelsportens næstøverste niveau, og holdet sæsondebuterede i februar i det traditionsrige Trofeo Laigueglia.
25-årige Nicolai Brøchners etapesejr betød også, at han kunne iklæde sig etapeløbets førertrøje, hvilket udløste naturlig glæde hos sportsdirektør Michael Blaudzun.
- Det er jo fantastisk. Det er altid fedt, når man lægger en plan, og den så lykkes. Vi lagde en plan med Nicolai i dag, fordi han er i super god form, hvor vi skulle forsøge at få årets første sejr. Det lykkedes, så alle er glade.
- Det her er teamwork, når det er allerbedst. Nicolai gjorde det ikke alene, men han viste klasse og karakter, og det er ved at være et stykke tid siden, Nicolai sidst har vundet, så det er vigtigt både for ham og holdet, siger Blaudzun ifølge TV2 Sport.
Emil Vinjebo har tidligere på sæsonen hentet en fjerdeplads i løbet Royal Bernard Drome Classic.
Michael Blaudzun bekræfter til TV2 Sport, at holdet er blevet inviteret med i det britiske etapeløb Tour of Yorkshire, der rangerer lige under World Touren.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde