Nicolai Højgaard er blot tredje dansker i verdens top-30
Nicolai Højgaard avancerer til 30.-pladsen på verdensranglisten. Her ses han under lørdagens runde i Farmers Insurance Open, hvor han blev nummer to. Foto: Ray Acevedo/Ritzau Scanpix
Nicolai Højgaard avancerer til 30.-pladsen på verdensranglisten i golf, hvor tre danskere nu er i top-70.
Golfspilleren Nicolai Højgaard leverede i weekenden et stort resultat ved at blive nummer to i PGA-turneringen Farmers Insurance Open, og det kunne aflæses, da verdensranglisten blev opdateret mandag.
Her rykker Nicolai Højgaard 21 pladser frem, så han nu er nummer 30 i verden.
Han er blot den tredje dansker, der befinder sig blandt verdens 30 bedste, skriver golfmediet golfblog.dk på Twitter.
De to første til at nå top-30 var Thomas Bjørn og Anders Hansen.
Nicolai Højgaard er dog ikke den eneste dansker, der tager store spring i top-100. Faktisk har Danmark tre spillere i top-70.
Thorbjørn Olesen triumferede i DP World Tour-turneringen Ras Al Khaimah Championship i Emiraterne og hopper op som nummer 57 i verden. Han lå på en 85.-plads inden turneringen.
Rasmus Højgaard sluttede på andenpladsen i samme turnering og springer 19 plader frem. Han ligger nu nummer 70.
Amerikaneren Scottie Scheffler ligger nummer et foran nordireren Rory McIlroy.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde