Nicolai Højgaard klarer cuttet med delt 15.-plads i Detroit
Nicolai Højgaard kom igennem anden runde af Rocket Mortgage Classic i fire slag under par fredag. Foto: Cliff Hawkins/Ritzau Scanpix
Med ni slag under par er danske Nicolai Højgaard sikkert videre ved Rocket Mortgage Classic i Detroit.
22-årige Nicolai Højgaard er sikkert videre til weekendens runder ved PGA-turneringen Rocket Mortgage Classic i den amerikanske by Detroit efter at have gået fredagens runde i fire slag under par.
Danskeren kan dermed indtage en delt 15.-plads i turneringen, hvor amerikanske Taylor Moore og canadiske Taylor Pendrith fører med i alt 13 slag under par.
Nicolai Højgaard kom fredag fint igennem de 18 huller ved Detroit Golf Club og måtte kun på et enkelt af dem gå over par, da han slog en bogey på hul 13.
Til gengæld klarede midtjyden birdies på hul 3, 4, 7, 14 og 15.
I første runde, som blev spillet torsdag, kom Nicolai Højgaard igennem banens huller fem slag under par.
Han kom ellers lidt skidt fra start med en double-bogey på andet hul, men fik rettet op med en eagle på 18. hul.
Med en delt 15.-plads er Nicolai Højgaard videre til runde tre og fire, som spilles henholdsvis lørdag og søndag lokal tid i Detroit.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned