Nicolai Jørgensen assisterer i smal Feyenoord-sejr
Feyenoord hentede en hjemmesejr over PSV Eindhoven i et opgør, hvor Nicolai Jørgensen lagde op til sejrsmålet. (Arkivfoto). Foto: AP/Peter Dejong
/ritzau/AP/Peter Dejong
Et hovedstød fra danskeren lagde op til 2-1-scoringen, da Feyenoord hjemme besejrede PSV Eindhoven.
Traditionsklubberne Feyenoord og PSV Eindhoven tørnede sammen i Rotterdam søndag i den bedste hollandske række.
Det endte med en smal sejr til hjemmeholdet, som dermed udbyggede forspringet på førstepladsen i ligaen.
2-1 til Feyenoord lød sejren på, og den danske landsholdsangriber Nicolai Jørgensen assisterede ved kampens sidste scoring.
Den faldt i opgørets slutfase, da et hjørnespark efter 82 minutter blev headet videre af danskeren til Jan-Arie van der Heijden, der sikrede sejren.
Resultatet betyder, at Feyenoord stadig topper Æresdivisionen, hvor klubben efter 24 kampe har hentet imponerende 63 point.
Det er otte point mere end Ajax på andenpladsen, inden Ajax senere søndag møder Heracles hjemme.
Feyenoord indledte scoringen efter ni minutter ved Jens Toornstra, men PSV fik udlignet efter lidt over en times spil.
Her udnyttede Gaston Pereiro et flot opspil af gæsterne og passerede Brad Joens i Feyenoords mål.
Nicolai Jørgensen er ligaens topscorer og er noteret for 15 scoringer i sæsonen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker