Nicolai Jørgensen er bitter over hurtige Juventus-mål
Olof Mellberg havde lige udlignet til 1-1, og FC København lugtede en stor overraskelse mod Juventus i Champions League.
Italienerne scorede dog to hurtige mål på tre minutter kort efter Mellbergs scoring, og så tabte FCK med 1-3.
- Jeg er lidt utilfreds med, at Juventus fik et mål så hurtigt efter vores 1-1-mål. Men det er, hvad der sker i fodbold. Vi vidste godt, at det blev svært, siger Nicolai Jørgensen.
Arturo Vidal scorede alle tre mål for Juventus - to af dem efter klodsede straffespark begået af først Lars Jacobsen og siden Mellberg.
- Jeg har en lidt bitter fornemmelse, fordi jeg føler, at hvis vi bare kunne have holdt den lidt længere og ikke have lavet det straffespark til 2-1, så synes jeg faktisk ikke, at de skabte de helt store gennembrud.
- Så det var lidt ærgerligt, mener Nicolai Jørgensen.
FCK satser nu på at lave et godt resultat i Parken og gå videre til Europa League via tredjepladsen. Det kræver en god præstation mod Real Madrid i den sidste gruppekamp 10. december i Parken.
- Real Madrid er jo stensikkert videre. Så spørgsmålet er, hvilket hold de stiller med. Vi er ubesejrede i Parken, og det har vi planer om at fortsætte med at være.
- Lige meget hvad for et hold og hvilken spiller, du er, så er det ikke nemt at spille i Parken. Der er mange store spillere, der ikke har spillet gode kampe derinde, så det bliver en sjov kamp, siger Nicolai Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde