Nicolai Jørgensen er ude med en hofteskade

FC København kommer til at undvære sin 22-årige midtbanespiller Nicolai Jørgensen i mindst en måned.

Offentliggjort Sidst opdateret

Jørgensen er blevet ramt af en overbelastningsskade i hoften.

Det skriver FC København på sin hjemmeside.

Skaden betyder, at midtbanespilleren skal følge et genoptræningsprogram de kommende uger.

Det er de indadførende muskler i hoften, som Jørgensen har overbelastet.

Skaden betyder, at midtbanespilleren sandsynligvis misser FC Københavns første superligakamp mod AaB den 19. juli.

Nicolai Jørgensen har kontrakt med FC København frem til sommeren 2016.

/ritzau/