Nicolai Jørgensen: Ét point kan være okay
Det kan godt være, at Nicolai Jørgensen går tilfreds fra banen efter tirsdagens Champions League-kamp i Parken mod Galatasaray, hvis FC København ikke vundet.
Offensivspilleren mener, at FCK først og fremmest skal gå efter at få noget ud af kampen.
- Point. Det må være tilfredsstillende. Det er først og fremmest det, vi kæmper for på hjemmebane.
- Om det så bliver et eller tre point, er selvfølgelig ikke lige meget, men uanset hvad vil det være flot at få point. Det vil være det, der tilfredsstiller mig, siger Nicolai Jørgensen.
FC København ligger sidst i Champions Leagues gruppe B med et point efter tre kampe, så kampen mod Galatasaray er meget afgørende for danskernes videre færd i Europa.
Real Madrid topper suverænt med ni point, mens Galatasaray og Juventus har henholdsvis fire og to point på de næste pladser.
De to bedste hold går videre til 1/8-finalerne, mens gruppetreeren bliver overført til Europa League.
Nicolai Jørgensen blev tirsdag udtaget til A-landsholdet, hvor han ikke har spillet siden marts.
Den tidligere Leverkusen-spiller er med i truppen til venskabskampen mod Norge senere i november.
- Det er jeg selvfølgelig utroligt glad for og stolt over. Det er altid en stor ting at blive udtaget til landsholdet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker