Nicolai Jørgensen-mål indleder stort Feyenoord-comeback
Ajax har stor succes og er uden nederlag siden 24. august. (arkivfoto) Foto: AP/Peter Dejong
AP/Peter Dejong
Med 3-3 på udebane mod Utrecht spillede Feyenoord sig tilbage på førstepladsen i Æresdivisionen.
Feyenoord er tilbage på førstepladsen i Æresdivisionen efter 3-3 mod Utrecht, men Rotterdam-klubben skulle igennem noget af et drama, før det kom så vidt.
Da de 90 minutter var gået, var Feyenoord nemlig bagud 1-3, men med Nicolai Jørgensen i en hovedrolle fik topholdet alligevel reddet et point.
Først reducerede danskeren til 2-3, og dybt inde i overtiden stod han for oplægget til Michiel Kramers udligningsmål.
De to sene mål blev i øvrigt scoret mod Utrechts danske keeper, David Jensen, der var blevet sendt på banen i stedet for Robbin Ruiter et kvarter før tid.
Med resultatet tilbageerobrede Feyenoord lige akkurat den førsteplads, som Ajax havde lånt med en 1-0-sejr over Heerenveen tidligere søndag.
Med både Lasse Schöne og Kasper Dolberg i aktion i hele kampen måtte Ajax vente i 71 minutter, inden anfører Davy Klaassen gjorde sig selv til matchvinder med 1-0-målet.
Holdets tiende sejr i 14 kampe sendte midlertidigt Ajax forbi Feyenoord og op på førstepladsen i Æresdivisionen.
Ajax måtte dog slide hårdt for de tre point mod et velforberedt Heerenveen-mandskab, der med danske Younes Namli i startopstillingen skabte en ganske jævnbyrdig kamp.
Det var som ventet Ajax, der havde bolden mest, men i store perioder af kampen kneb det med at omsætte overtaget i reelle målchancer.
Derfor fik Kasper Dolberg - trods mange fine indslag - ikke helt den samme iøjnefaldende rolle som i sidste weekend, da han lavede hattrick mod NEC Nijmegen.
Ajax er nu uden nederlag i 19 kampe. Amsterdam-klubben måtte senest gå fra banen som taber 24. august efter en Champions League-kvalifikationskamp mod Rostov.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker