Nicolai Jørgensen står over første træning før Irland
Nicolai Jørgensen bruger den første dag i landsholdslejren på at få undersøgt et brud på sit ene håndled.
Feyenoord-angriberen Nicolai Jørgensen deltager ikke i tirsdagens træning i Helsingør forud for de kommende VM-playoffkampe mod Irland.
Det er lige nu uvist, om angriberen kan deltage i de to opgør mod Irland på grund af et brud omkring håndleddet.
Tirsdag gennemgår Nicolai Jørgensen derfor en undersøgelse, der skal fastslå, om han kan gå på banen.
Landstræner Åge Hareide erklærer sig dog optimist på angriberens vegne.
- Nicolai er til undersøgelser hos lægen, fordi han fik en skade i hånden.
- Vi må se, hvordan det udvikler sig, men uanset tror jeg, at han kan spille, måske med en skinne. Jeg tror, vi kan gøre ham i stand til spille, siger Hareide.
Angriberen kom til skade i slutningen af weekendens 2-2-kamp mellem Feyenoord og ADO Den Haag i den bedste hollandske fodboldrække.
Jørgensen havde bragt Feyenoord i front med 1-0, men hen imod slutningen af opgøret faldt han og slog sig. Bagefter fik han lagt gips om håndleddet.
Danmark møder på lørdag Irland i Parken, og tre dage senere gælder det udekampen i Dublin.
Den samlede vinder af de to opgør af sikret en plads ved næste års VM i Rusland.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned