Nicolai Jørgensen styrker FCK i Brøndby-kamp
Der er et stort lokalbrag på programmet, når FC København onsdag aften skal en tur til Vestegnen for at møde Brøndby i kvartfinalen af DBU Pokalen.
FCK kommer styrket til kampen, da offensivspilleren Nicolai Jørgensen, som har været skadet, er klar til kamp igen.
FCK's trænerstab har udtaget 20 spillere til opgøret mod de blå-gule, og der er også et gensyn med angriberen Igor Vetokele, som ligeledes har været ude med en skade, men nu er med igen.
Brøndby har hentet syv point i de seneste tre kampe i Superligaen, og FCK-træner Ariël Jacobs forventer et spændende københavnerderby.
- En pokalkamp er altid noget specielt, og det er ekstra specielt, når det er en kamp mellem Brøndby og FC København, siger Ariël Jacobs til klubbens hjemmeside.
Den svenske målmand Johan Wiland er stadig ude med en skade, og det samme er kantspilleren Christian Bolaños, men ellers er alle de bedste med i FCK-truppen.
- Vi har tre andre vigtige kampe tilbage, og vi har spillet mange kampe på det seneste, så mange af spillerne har brug for hvile, men vi vil også gerne vinde, forklarer FCK-træneren.
I Superligaen mangler FCK at spille hjemmekampene mod oprykkerne Randers FC og de forsvarende danske mestre FC Nordsjælland, mens FCK i den sidste og afgørende Europa League-kamp møder Steaua Bukarest i Parken.
Kampen mellem FCK og Brøndby spilles onsdag aften klokken 20.30 på Brøndby Stadion.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned