Sønderjyske må kigge langt efter angriberen Nicolaj Agger, når der skal sættes navne på holdkortet i efterårets resterende kampe. Lejesvenden fra Brøndby er ude i op til et halvt år, efter han kort inde i 0-0 kampen mod HB Køge måtte bæres fra banen med et kompliceret ankelbrud.
- Der er tale om en alvorlig ankelskade, så der venter Nicolaj en lang skadespause. Han kommer nok ikke til at spille før en gang i løbet af foråret, forklarer Sønderjyskes holdlæge Niels Thomsen.
Lægen forklarer, at der er tale om et brud, hvor den 21-årige angriber har fået et brud på underbenet samt på syndesmosen, der er et bindeled mellem to af fodens knogler. Hans vurdering lyder, at der formentlig vil gå mindst tre måneder, før den uheldige angriber kan begynde på sin genoptræning.
Nicolaj Agger blev straks efter uheldet kørt i ambulance til Aabenraa Sygehus, hvor han i morgen skal opereres.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned