Nicolaj Thomsen er ude tre-fire måneder efter operation
FCK må på grund af en operation undvære Nicolaj Thomsen (til venstre) de første måneder af den nye sæson (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
De seneste tre år er Nicolaj Thomsens skulder gået af led seks gange. Han er nu blevet opereret for problemet.
FCK-spilleren Nicolaj Thomsen må se til fra sidelinjen de næste tre til fire måneder, efter at han er blevet opereret i skulderen.
Det skriver FCK på sin hjemmeside.
27-årige Thomsen er blevet opereret for skulderproblemer, der længe har generet ham. De seneste tre år er hans skulder gået af led seks gange.
Senest måtte han lade sig udskifte mod FC Nordsjælland sidst i juli.
- Vi har hele tiden udskudt en operation, fordi jeg gerne ville spille og undgå at sidde ude så lang tid, men nu skete det både mod FC Nordsjælland, og to dage senere mens jeg sov, så jeg vil gerne have styr på det nu, siger han.
- Hvis jeg havde ventet igen, var det måske sket igen en uge inde i træningen, så nu håber jeg, at der kommer styr på det. Men det er selvfølgelig enormt ærgerligt at måtte sidde ude i så lang tid, lyder det fra Nicolaj Thomsen.
Thomsen kom til FCK i januar 2017 og har spillet 83 kampe for klubben.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker