Selv kan han ikke genkende, at han skulle have kaldt sin landstræner for en beskidt ludersøn, som det er refereret i sportsavisen L'Equipe.
Men den franske landsholdsangriber Nicolas Anelka indrømmer, at han og træner Raymond Domenech skændtes i pausen af VM-kampen mod Mexico.
- Jeg insisterer på, at ordene, der er kommet ud, ikke er mine ord. Jeg havde helt klart en ophedet diskussion med træneren, men det skete i omklædningsrummets hellighed. Det skulle aldrig være kommet ud, siger Anelka.
Selv har Anelka ingen anelse om, hvem der kan have sladret til pressen om sammenstødet.
- Jeg ved ikke, hvem det er, men det er ingen spiller, siger Chelsea-angriberen, som afviser at give en offentlig undskyldning til Raymond Domenech.
Hans holdkaptajn på landsholdet, Patrice Evra fra Manchester United, er rasende over lækagen og vil have udpeget sladrehanken.
- Problemet er ikke Anelka, det er forræderen iblandt os. Det er ham, der burde sendes hjem. Det er kun spillerne og staben omkring holdet som ved, hvad der foregik i omklædningsrummet, siger Evra.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet