Nicole Broch diskvalificeres på vej mod godt resultat
Nicole Broch Estrup er diskvalificeret i Saudi-Arabien. (Arkivfoto). Foto: Sam Hodde/Ritzau Scanpix
Nicole Broch Estrup skrev under på en forkert score og er derfor diskvalificeret i Saudi-Arabien.
Den danske golfspiller Nicole Broch Estrup var godt på vej mod et flot resultat på Ladies European Tour, men hun er blevet diskvalificeret efter anden runde i Aramco Team Series Riyadh-turneringen i Saudi-Arabien.
Årsagen er, at hun skrev under på en forkert score.
Det oplyser hun til Ritzau.
Nicole Broch Estrup havde netop gået runden i 68 slag, hvilket bragte hende i samlet 11 slag under par. Det ville række til en foreløbig placering som delt nummer syv.
Amerikaneren Alison Lee stormer mod en turneringssejr i 22 slag under par. Det er seks slag bedre end nummer to.
Smilla Sønderby var turneringens andet danske islæt. Hun befandt sig i et slag under par efter anden runde og klarede dermed ikke cuttet.
Turneringen har en præmiesum på samlet 1 million dollar, svarende til syv millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker