Nicole Broch Estrup må nøjes med fjerdepladsen i Sydafrika
Nicole Broch Larsen har spillet en solid turnering i Sydafrika. (Arkivfoto). Foto: Kevin C. Cox/Ritzau Scanpix
En skidt start på sidste runde sendte reelt Nicole Broch Estrup ud af jagten på titlen i Joburg Ladies Open.
Nicole Broch Estrup har været med helt fremme gennem hele Joburg Ladies Open, men den danske golfspillers hæderlige præstationer rækker ikke til en turneringssejr.
På lørdagens sidste runde dumpede 29-årige Broch Estrup ned på en delt fjerdeplads i Ladies European Tour-turneringen.
Det skete efter en kedelig runde i et slag over par.
Hun lå ellers nummer to inden sidste runde, men en skrækkelig start med to bogeys og en dobbeltbogey på de syv første huller fjernede stort set håbet om en dansk turneringssejr i Sydafrika.
Siden kæmpede danskeren sig godt tilbage, men det blev altså ikke til en sejr i turneringen, der har en samlet præmiesum på 300.000 dollar og er blandt tourens mindre turneringer.
Turneringen blev vundet af englænderen Lily Humphreys, der kom fra baghjul, men sluttede forrygende af med en sidste runde i seks slag under par. Englænderen endte med at være tre slag bedre end Nicole Broch Estrup.
Tre andre danskere deltog i turneringen.
Linette Holmslykke blev delt nummer 32, Smilla Sønderby blev delt nummer 39 og Amalie Leth-Nissen sluttede som delt nummer 41.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker