Nielsen og Detroit bryder skidt stime og sejrer hjemme i NHL
Red Wings fik for første gang i denne sæson fuldt udbytte på hjemmebane med 4-2-sejr over Dallas Stars.
Den danske ishockeyspiller Frans Nielsen kunne sammen med sit hold, Detroit Red Wings, natten til mandag for første gang glæde hjemmebanepublikummet med en sejr i ordinær spilletid i NHL.
Efter en skidt start på sæsonen fik Detroit endelig fuldt udbytte, da Dallas Stars blev sendt hjem med et 2-4-nederlag.
Frans Nielsen fik godt 15 minutter på isen uden at markere sig på pointtavlen.
Det var i stedet udeholdets Gemel Smith, der åbnede scoringen lidt over midtvejs i første periode.
Hjemmeholdets Anthony Mantha udlignede i anden periode, efter at han i første periode havde fået et mål underkendt for at have sparket til pucken.
Tyler Bertuzzi brød stillingskrigen fem minutter inde i tredje periode.
Jonathan Ericsson gjorde det fire minutter senere til 3-1 med sin første scoring i denne sæson.
Udeholdets Radek Faksa reducerede til 2-3 med 36 sekunder tilbage af kampen.
Justin Abdelkader kunne dog afgøre kampen sekunder efter, da han sendte pucken i det tomme mål, efter at Dallas havde erstattet målmanden med en ekstra angriber.
Trods sejren ligger Detroit Red Wings stadig sidst i Eastern Conference med blot to sejre i 11 kampe.
Frans Nielsen og holdkammeraterne møder tirsdag Columbus Blue Jackets på udebane.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned