Nielsen og Hansen går fra isen med NHL-nederlag
Jannik Hansen og Vancouver Canucks har nu tabt syv kampe i træk i den nordamerikanske liga.
Fredag blev ikke den mest mindeværdige dag for de danske NHL-spillere.
I den nordamerikanske ishockeyliga tabte Frans Nielsen og New York Islanders 4-7 til Tampa Bay Lightning, mens Vancouver Canucks, der har danske Jannik Hansen på holdkortet, led et nederlag på 0-4 til St. Louis Blues.
New York Islanders kom først foran i udebaneopgøret i Tampa, men det blev en kort fornøjelse. Lightning leverede tre scoringer i træk, så det kort inde i anden periode stod 3-1 til hjemmeholdet.
Islanders fik udlignet til 3-3, kom så bagud 3-4, inden Frans Nielsen stod for assisten til 4-4. Den danske forward, der fik 21 minutter på isen, vil dog formentlig ikke finde meget trøst i det ene point, da Tampa Bay Lightning sluttede af med endnu tre scoringer til slutresultatet.
Vancouver Canucks' 0-4-nederlag til St. Louis Blues var klubbens syvende NHL-nederlag i træk.
Jannik Hansen gjorde sig bemærket ved i første periode at brænde en oplagt scoringsmulighed på Blues' Brian Elliott, mens danskeren i anden periode ramte begge stolper med et skud, der blev rettet af af en modstander lige foran mål.
St. Louis Blues-sejren betyder, at klubben er videre til slutspillet i NHL som det fjerde hold fra Western Conference.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker