Nigeria anlægger Afrikas første curlingbane
De danske curlingherrer støder muligvis på nigeriansk modstand i fremtiden. (Arkivfoto) Foto: Tt News Agency/Reuters
Tt News Agency/Reuters
Hvis alt går vel, står den første curlingbane i Afrika færdig i december 2021 i Calabar i Nigeria.
Den første curlingbane på hele det afrikanske kontinent skal opføres i Nigeria.
Det skriver Det Internationale Curlingforbund på sin hjemmeside.
Byggeriet i Calabar i den sydøstlige del af landet skal sørge for, at Det Nigerianske Curlingforbund kan højne niveauet blandt spillerne og holde udgifterne til træningslejre nede.
Det siger forbundets præsident, Daniel Damola.
- Vi vil gerne have, at sporten bliver spillet lokalt, og det vil hjælpe os til at spare på rejseomkostningerne, når vi skal træne på is. I tillæg vil vi hjælpe med at introducere curlingsporten til andre afrikanske lande, siger Daniel Damola.
Går alt vel, står den nye curlingbane færdig i december næste år.
- Planen er, at vi skal have to skøjtebaner, hvor den ene kan være til andre sportsgrene, mens den anden er til curlingbaner, siger Daniel Damola.
Gennemsnitstemperaturen i Calabar er over 25 grader året rundt.
I 2018 blev Nigeria optaget i Det Internationale Curlingforbund som det første afrikanske land. Der er 55 professionelle curlingspillere i Nigeria, og i alt dyrker 900 personer sporten i det folkerige land.
Curlingtræningen i Nigeria foregår på curlingmåtter, der kan lægges på et halgulv.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker